Institut for Forandring Birgitte Dam Jensen Presse
Præsentationstræning Stress Kommunikation Enetime Specialsyede kurser
Referencer Udtalelser

INSPIRATION

Inspiation kan traditionelt findes i bøger, på kurser etc. Men glem ikke at nettet rummer på meget inspiration, omend på mere utraditionel vis. Her har vi fundet lidt frem til dig:

Præsentationstræning.

Se Al Pacino holde en af sine store taler, fra filmen "Any Given Sunday" Den er meget amerikansk, men er også god inspiration til hvorfor engagement er så vigtigt, stemmeføring, brug af pauser. Se her.

Se Martin Luther Kings tale "I Have a Dream." Den er en klassiker, men det er ikke uden grund. Meget kan fremhæves fra denne tale. Hans engagement, brug af billeder, klarhed i budskab. Se her.

Nonverbal Kommunikation.

Se Jim Carreys bud på kropssprog. Han har fat i flere pointer - men dette indslag er nok mere til latter end til læring.

Advarsel: Prøv ikke at gøre han efter! Se her.


Gode bøger.

OM PRÆSENTATIONER:

"Tag ordet - grib forsamlingen" - af Anders Stahlschmidt.

En nyttig bog om præsentationer, særlig for folk med mindre erfaring. Den kommer rundt om meget og kan være en god opslagsbog. Emner som; tilrettelæggelse af talen, anvendelse af power point og andre hjælpemidler, og tilsidst også lidt om selve fremlæggelsen.

"OUR MASTERS VOICE" - af Dr. Max Atkinson.

En ældre bog, der fortjener respekt. Udgivet første gang i 1984, men er stadig så efterspurgt, at den bliver genoptrykt. Skrevet af den amerikanske tale-guru, Max Atkinson - og giver en række gode råd til levering af taler. Den er blandt andet kendt for, at give gode råd om hvordan man sikre sig applaus efter sin tale. Er det noget du drømmer om? Så er denne bog noget for dig. Er desværre ikke oversat til dansk.

"LEND ME YOUR EARS" - af Dr. Max Atkinson.

Desværre, endnu en bog der ikke er oversat til dansk. (Hmm - måske man burde hive forlagene i ørene... ) I denne bog går Max Atkinsson mere i dybden med opbygningen af en tale og kommer med gode og konkrete pointer omkring talens retorik. Første gang udgivet i 2004, men blev genoptrykt i 2006, i en revideret og forbedret version. Lå i flere måneder på andenpladsen på Amazons bestseller liste.

"Presentation Zen" - af Garr Reynolds.

For alle der anvender powerpoint! Undgå "death-by-powerpoint" - og brug denne bog til at gøre dine visuelle præsentationer simple, interessante og fængende. Less is More!

 

OM KOMMUNIKATION:

"Og jeg mener, hvad jeg si´r." - af Anne Dicikson.

En bog om assertiv kommunikation. Hvordan fastholder man sine ønsker og behov, så de får vægt og gennemslagskraft, samtidig med at man forbliver åben og deltagende overfor andre? Dette er en ældre bog, men er en god grundbog indefor assertiv kommunikation. Den bliver desværre ikke optrykt længere, men kan nemt skaffes antikvarisk.

"Girafsprog" - af Marshall Rosenberg.

Hvordan kan vi udtrykke vores behov, så det ikke kommer til at lyde som kritik, vurdering, angreb eller dom? Girafsprog kan give dig inspiration til at forbedre din kommunikation. Som alle andre kommunikationsteorier rummer den ikke sandheden, men kan give din kommunikation et spark i den rigtige retning.

 

OM NONVERBAL KOMMUNIKATION:

"What every BODY is saying." - af Joe Navarro.

En god og nyttig guide til en dybere forståelse af kroppens nonverbale kommunikation. Den beskriver omhyggeligt de forskellige elementer af kroppens signaler og har illustrative billeder, der hjælper på forståelsen. Desværre, findes der ingen rigtig gode bøger om kropssprog på dansk - men denne er ikke svær at læse.

"Hvorfor jeg føler, det du føler." - af Joachim Bauer.

En bog for alle, der interesserer sig for nonverbal kommunikation. Den handler om den ubevidste kommunikation, og hvordan vi intuitivt kan forstå hinanden, spontant føle hvad andre føler og gøre os en forestilling om hvad de tænker. Bogen er skrevet Joachim Bauer, professor i medicin og psykiater. Endnu et plus er at den er let at læse og forstå!

"Blink" - af Malcolm Gladwell.

En interessant bog om underbevidstheden og den menneskelige intuition. For dig, der gerne vil vide mere om nonverbal kommunikation, og vil have din viden baseret på videnskabelige fakta.

 

 

DIVERSE INSPIRENDE BØGER:

"Så snak dog dansk, mand!" - af Lars Daneskov.

En underholdende bog om at bryde med uforståeligt fagsprog, "Buzz-words", indspiste udtryk, og al mulig andet. En bog der rusker op i sproget og pointerer, at det vigtigste i kommunikation er, at modtageren kan forstå hvad man siger!

"Talent is Overrated" - af Geoff Covlin.

En bog vi meget gerne vil anbefale, til alle der ønsker at blive dygtigere... til hvad som helst! Geoff Covlin gør op med myten, om at talent er forudsætningen for dygtighed og fremlægger en lang række af undersøgelser, der på en saglig vis påpeger, at bevidst fordybelse og målrettet træning er vejen til dygtighed. En bog, der kan inspirere til udvikling!

"Det Generøse Menneske." - af Tor Nørretranders.

En vidunderlig bog med mange spænende perspektiver. Anbefales til dig, der leder efter alternativ inspiration til at blive endnu bedre til kommunikation. Læs om, hvilke præferencer mennesker har, når alt kommer til alt...

 

"Lev i nuets kraft." - Af Eckhart Tolle.

En af de mest solgte bøger om nærvær og hvordan man opnår det. Hvis du ikke kom igennem Echkart Tolles første bog om nærvær "Nuets kraft", så er denne mere klar og forståelig. Du kan også få den som lydbog, indtalt af Ole Lemmeke. Gå en tur med bogen på Ipod - og fordyb dig i nærværet. Oplysende og afstressende.

Udskriv siden
Udskriv teksten
send siden til en ven
bogmærk siden
bogmærk siden

©2007 Institut for Forandring